Overrækkelse af bogen "Øvrigheder i og omkring Løgumkloster. Tidligere kommunaldirektør i Løgumkloster Kommune, Hans Holt, har samlet oplysninger om de lokale myndigheder og har samlet dem til en bog, der nu er afleveret hos Lokalhistorisk Arkiv. Værket er trykt i flere eksemplarer, så der - hvilket ellers normalt ikke er tilfældet for arkivets materialer - er mulighed for at låne et eksemplar hjem til nærmere studium. Der vil løbende blive foretaget rettelser og tilføjelser undervejs - der dukker hele tiden nye ting op. Arkivet og Hans Holt ser også frem til, at læsere og brugere vil supplere med nye oplysninger. Senere vil der udgives et tillæg.