Generalforsamling:

På generalforsamlingen den 30. oktober genvalgtes de tre bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, Ulla Hasberg, Allan Honoré og Vagn Lauritzen, og Brigitte Klewitz Jensen blev nyvalgt for en periode på et år. På et efterfølgende bestyrelsesmøde blev posterne fordelt, så Allan Honoré overtager formandsposten og Vagn Lauritzen kassererposten; Ulla Hasberg fortsætter som sekretær.


Der indbydes til generalforsamling i foreningen. Den finder sted den 30. oktober kl. 19:30 i Løgumkloster Forsamlingshus.

Efter generalforsamlingen fortæller Jens Andresen om "Min Grænseløse Familie".

Se indkaldelsen med dagsorden under "Arrangementer".

Oktobermessen i weekenden 5-6. oktober

gav os mange kontakter til interesserede.

Mange af dem tog sig også tid til at byde på antallet af pibelåg i glasset. Der kom 111 besvarelser i kassen; laveste  bud var 23 og højeste 299(!). Optællingen gav 36 stk.

Mærkelig nok havde ingen af deltageren gættet på dette tal, men 7 besvarelser var 1 højere eller lavere.

Kirsten Nissen (der havde gættet på 37) blev udtrukket til at modtage præmien. 

16. september 2024:

Aase Wommelsdorff 


Vi fik i sidste uge den triste og hårde meddelelse, at Aase var død.

Hun har i mange år været en uvurderlig arbejdskraft i arkivet og var i en årrække sekretær i bestyrelsen. Ved en bestyrelsesrokade for et par år siden overtog hun kassererjobbet og klarede også denne opgave uden problemer.

I arkivet var hendes smittende humør og livsglæde med til at få arbejdet til at glide let; hun havde en stor viden om lokalområdet og kunne ofte komme med de sidste oplysninger om personer og steder, når en sag skulle registreres.

Aase startede med at afskrive båndede interviews - det var et arbejde hun fint kunne klare hjemmefra, og da hun gik på pension, udvidedes hendes arbejdsområde til registrering af arkivalier på Arkibas, et system, som hun hurtigt kom til at beherske. Hun deltog i mange arkivkurser og nåede at afslutte arkivlederuddannelsen.

Vi vil komme til at savne hende som ven og som kollega, og vores tanker går til familien, der alt for tidligt har mistet en hustru, mor, mormor og farmor.

Æret være Aases minde

23. maj 2024 / 16. september 2024:


Fotografering af huse og ejendomme.


Tilføjelse d. 16. september: Esben har nu været rundt ved alle ejendomme - nu er ha i fuld gang med at registrere billederen. De kommer til at ligge sammen med de tilsvarende billeder fra 2009. I kan søge på jeres ejendoms adresse på arkiv.dk

Der går nogen tid inden alle ejendomme kan findes der.


I 2009 fotograferede Lokalhistorisk Arkiv alle ejendomme i den tidligere Løgumkloster Kommune.

Vi synes nu, 15 år efter, at det er på tide at gentage det, for ar kunne dokumentere ændringer i bygningerne for nu- og fremtiden.

Derfor vil vi resten af 2024 og måske også i begyndelse af 2025 bevæge os rundt i kommunen for at fotografere.

 

Vi respekterer naturligvis privatlivets fred, og undgår så vidt muligt at komme ind på privat grund, og vi sørger også for ikke at få personer med på billederne.

 

Billederne indgår i vores samling og vil blive offentliggjort på arkiv.dk sammen med billederne fra 2009.

 

Arbejdet vil hovedsageligt blive udført af Esben Lauritzen, der også var fotograf på projektet i 2009.

 

Vi håber, I tager godt imod ham, når han er undervejs.

 

Esben og de øvrige medarbejdere på arkivet vil naturligvis gerne svare på spørgsmål til forehavendet.

.

3. september 2024:

Bogmarkedet nærmer sig - se indbydelse under Arrangementer. Det foregår i weekenderne d. 14-15. og 21-22. september, alle dage kl. 10-16.

Fredag, den 20. september  er der også åbent i bogsalget - arkivet deltager i byens vinfestival. Det er fra 16 - 20.


Samtidig med bogmarkedet og vinfestival er der også dansk-tysk kulturuge, og i den anledning er der lavet en vinduesudstilling der omhandler forholdet mellem dansk og tysk i Løgumkloster.

Se mere under arrangementer.

13. juni 2024:

Ved torvedagen den 9. juni havde vi en lille konkurrence, og de tre vindere er nu fundet.

Der var ingen, der havde 12 rigtige; to havde 11 rigtige, og der blev trukket lod, så vinderen, der modtager et eksemplar af vores jubilæumsbog, er Kirsten Brokholm, og andenpræmien, et års medlemskab af foreningen er Vagn Jakobsen. Der var tre, der havde 10 rigtige, og her blev Hans Jacobsen udtrukket; han modtager et gavekort på 50 kr til vores næste bogsalg.

Et par af spørgsmålene trænger til en kommentar:

2 – Hvor mange egetræer er oprindelig plantet på fredsegspladsen? Mange vil mene, at der har været to og henviser dels til traditionen om de slesvigske dobbeltege, dels til et billede, der viser 2 træer ved afsløringen af kejserstenen. Men dobbeltegene blev plantet nogle årtier før (Fredsegen er plantet i anledning af den fransk-tyske krigs afslutning i 1871), og billedet snyder – det, der ser ud som en træstamme er en flagstang.

8 – I hvilket sogn er ”Stinne med æ Bibel” født og begravet? Der er en fejl i spørgsmålet! Hun er født i Skærbæk Sogn og begravet i Nørre Løgum Sogn. Besvarelserne, der angiver Nørre Løgum Sogn er regnet rigtige.

Vi har netop modtaget årsskriftet for 2024 fra trykkeriet, så i løbet af de næste uger vil det blive fordelt til vores medlemmer.

Samtidig opkræves kontingentet for 2024. Det er uforandret 100 kr pr. husstand; for medlemmer, der er bosiddende udenfor Tønder Kommune kommer der 30 kr til i forsendelsesudgifter.


I forbindelse med foreningens 50 års jubilæum er der udgivet en bog med billeder og fortællinger om ejendomme i hele kommunen. Bogen udleveres til foreningens medlemmer, og den kan købes hos foreningen og hos den lokale bogbandler for 150 kr. En god ide til en julegave.


Bogen er udgivet med støtte fra:

Sparekassen Løgumklosters Fond

Gøglerpræsten Pastor A. Bork Hansens Mindefond

Lions Løgumkloster

og anonyme givere


Foreningen takker for støtten til bogen.

Tirsdag, den 22. november fejrede vi foreningens 50 årige beståen.


Festen blev holdt i Refugiets havesal og der deltog 85. Formanden, Vagn Lauritzen bød velkommen, og efter fællessang "Hvor smiler fager den danske kyst" præsenterede Allan Honoré foreningens jubilæumsbog, og derefter fortalte Frede Gotthardsen om Foreningens tilblivelse og udviklingen frem til i dag.

Efter kaffen blev Allan Honoré udnævnt til æresmedlem for hans store engagement i foreningen.


Sten Haarløv tog også ordet og roste foreningen og arkivet for det store arbejde og han fremhævede specielt de skiftende interessante udstillinger i arkivets vinduer.